Bilhuset Allerød

Servicerådgiver Trainee

Vi har travlt og søger derfor en servicerådgiver trainee, som vil arbejde med nogle af branchens bedste mærker og de nyeste teknologier, og som vil være del af en arbejdsplads, hvor målsætningen er, at vi skal have glade og tilfredse medarbejdere for at have glade og tilfredse kunder. Hvis du vil være med på førsteholdet, så læs videre nedenfor.   

 
Bliv en del af en topmoderne autoriseret servicepartner  
Bilhuset Allerød er et familieejet autoværksted, som er autoriseret servicepartner for Volkswagen Personbiler, Volkswagen Erhvervsbiler, Skoda & SEAT. Vi beskæftiger 24 dedikeret medarbejdere, fordelt på to adresser på hhv. vores mekaniske værksted og skadecenter. Vores mål er at have landets mest tilfredse kunder, og vi er overbeviste om, at vi skal have glade medarbejdere for at have glade kunder. 
 
Vi servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet, og vores faciliteter og udstyr er selvfølgelig også hentet fra øverste hylde. Du kommer til at indgå i et team med engagerede og dygtige kollegaer, og du vil få en hverdag, som i høj grad er præget af frihed under ansvar.  
 
Selvom vores arbejde er tempofyldt, har vi altid plads til smil og humor, og vi lægger høj vægt på at vi hjælper hinanden i hverdagen – uanset om det er fra dine kollegaer i indskrivningen, vores teknikere eller vores skadecenter 
 
Hvem er du? 
Du er en frisk ung mand/kvinde, som brænder for at give den gode kundeoplevelse. Du har gerne en interesse inden for biler og autobranchen.  
 
Vi forventer, at du: 

  • Du har en EUX eller gymnasial uddannelse 

  • Du har flair for IT, da vi opererer i flere systemer 

  • Har flair for at tale med mennesker – både dine kolleger og kunderne, som er vidt forskellige 

  • Brænder for at levere den gode kundeoplevelse 

  • Flair for salg 

  • Er en teamplayer og mødestabil 

  • Er struktureret og et ordensmenneske 

  • Kan holde mange bolde i luften på en gang 

  • Har B-kørekort 

  

Om stillingen 
Det er en 2-årig trainee uddannelse, hvor du kommer til at følge Volkswagen servicerådgiver uddannelse gennem Semler Academy. Du kommer til at indgå i vores servicerådgiverteam på vores mekanisk værksted sammen med vores andre servicerådgivere. 

Her vil du blive lært op i alle processer fra kunden booker sin tid, modtager prisoverslag, indskrivning af kunder, fakturering og udlevering til kunder.  
 
Vi tilbyder sundhedssikring, pensionsordning, frokostordning, massage i arbejdstiden og en hel del andre meget fordelagtige medarbejdergoder.   
 

Ansøgning 
Lyder det som noget for dig? Så send straks en ansøgning til værkstedschef, Ronny Pedersen romun@bilhuset-alleroed.dk 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke for længe med at sende en ansøgning. Stillingen er på 37 timer om ugen.   
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores værkstedschef, Ronny Pedersen på Tlf. 20512661  
 
Alle ansøgninger behandles fortroligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!